Olieboringer i år? Så langt er Greenland Energy i processen

Det omstridte boreprojekt har skabt stor debat og forvirring. Her er et overblik over, hvor sagen står i dag, og hvilke godkendelser der fortsat mangler, før der eventuelt kan bores efter olie.
KNR har talt med embedsfolk, selskabets ledelse og gennemgået den nyligt lancerede informationsside om projektet for at kortlægge, hvor sagen står lige nu, og hvad der kan forventes i den kommende tid. Foto © : Envato Elements
Skrevet af Isak Hüllert
11. august 2026 15:55

Det amerikanske olieprojektet ved Nunap Qeqqa har de seneste måneder skabt debat og rejst en række spørgsmål.

Selv mange af de lokale borgere tæt på det planlagte boreområde føler sig uinformerede om, hvad der måske skal ske i deres baghave.

- Vi aner ikke, hvad der foregår, siger jagtbetjenten Erling Madsen fra Ittoqqortoormiit og kommer med en opsang til selvstyret og selskabet bag projektet:

- Vi hører ikke fra dem.

KNR har talt med embedsfolk, selskabets ledelse og gennemgået den nyligt lancerede informationsside om projektet for at kortlægge, hvor sagen står lige nu, og hvad der kan forventes i den kommende tid.

Spæd start

Olieselskabet Greenland Energy Company har gennem sin samarbejdspartner tre gamle tilladelser til at efterforske efter olie ved Nunap Qeqqa.

Selskabet håber at kunne tage dem i brug til efteråret og bore efter sort guld i Nordøstgrønland.

Tilladelserne stammer fra før, Grønland forbød nye olieprojekter, og er derfor fortsat gældende.

En ophævelse af tilladelserne ville sandsynligvis udløse et erstatningskrav, ifølge Departementet for Erhverv og Råstoffer.

Der er endnu ikke fundet olie, og myndighederne har endnu ikke givet tilladelse til de planlagte efterforskningsboringer.

Selskabet er kun lige begyndt på det første skridt i processen: at udarbejde en projektbeskrivelse.

Greenland Energys udstyr tæt på lufthavnen Nerlerit Inaat Foto © : privatfoto

Derefter følger to offentlige høringer, flere faglige rapporter og en lang række myndighedsgodkendelser, før de to planlagte efterforskningsboringer kan blive godkendt.

Og selv hvis de får de nødvendige tilladelser og boringerne fører til et oliefund, vil der formentlig gå mange år, før en eventuel produktion kan komme på tale, fortæller flere kilder til KNR.

En del af selskabets boreudstyret er allerede blevet ilandsat ved Nerlerit Inaat, hvor det oplagres. 

Men det må hverken transporteres videre til Nunap Qeqqa eller tages i brug, før hele godkendelsesprocessen er afsluttet, oplyser Departementet.

Selskaberne bag projektet

Overordnet handler sagen om tre gamle tilladelser (to fra 2015 og én fra 2018), som blev givet til White Flame Energy A/S (ejet af det britiske selskab 80 Mile PLC).

Tilladelserne blev givet, før naalakkersuisut i 2021 besluttede at stoppe med at udstede nye tilladelser til olie- og gasefterforskning. 

Sidste år kom det amerikanske olieselskab Greenland Energy Company ind i billedet, da 80 Mile indgik et partnerskab med selskabet.

Greenland Energy Company er ikke rettighedshaver. 

Selskabet er investor og operatør på projektet, mens White Flame Energy fortsat er den juridiske licenshaver og ejer tilladelserne.


Hvor langt er projektet?

Selskabet har indtil videre gennemført en række forberedende aktiviteter.

I 2025 blev der blandt andet udført mindre miljøundersøgelser for at indsamle data til de kommende miljøvurderinger.

Selskabet har opfyldt størstedelen af kravene i den første del af efterforskningsfasen, fremgår det på informationssiden.

Der mangler dog fortsat de lovpligtige vurderinger af projektets konsekvenser for miljø og samfund.

Derudover har selskabet en ansøgning under behandling om at flytte boreudstyr fra lufthavnen Nerlerit Inaat til licensområdet.

Hvad vil selskabet?

Selskabet har flere gange ændret sine planer.

Oprindeligt var målet at gennemføre seismiske undersøgelser, men nu ønsker det i stedet at udføre op til to efterforskningsboringer.

Formålet er at undersøge undergrunden og afklare, om der findes olie i området.

En efterforskningsboring giver mere sikker viden end seismiske undersøgelser, fordi den gør det muligt at undersøge bjergarterne direkte. Dermed kan man afgøre, om der findes olie – og om forekomsten er stor nok til, at den kan udvindes rentabelt.

Men i sidste uge annoncerede selskabet i et aktionærbrev, at det nu har planer om at foretage en enkelt boring i år i stedet for to. Selskabet hævdede, at det var blevet enig med embedsfolk i departementet om dette. Det afvises dog af departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm.

- Vi er IKKE blevet enige om, at de kan foretage en prøveboring i år, siger han til KNR.

Ikke desto mindre håber selskabet og dets investorer at kunne gennemføre boringerne i vinteren 2026-2027.

Det er ikke noget, departementschefen eller Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, vurderer som realistisk, da der endnu ikke er givet tilladelse til efterforskningsboringerne.

Før boringerne kan godkendes, skal dette ske:

  1. Projektbeskrivelsen færdiggøres
     
  2. Naalakkersuisut sender den i 35 dages forhøring
     
  3. Høringssvar behandles
     
  4. Projektbeskrivelsen godkendes
     
  5. VVM (miljøvurdering) og VSB (samfundsvurdering) udarbejdes
     
  6. VVM og VSB sendes i otte ugers offentlig høring
     
  7. Høringssvar behandles
     
  8. Naalakkersuisut godkender de endelige redegørelser
     
  9. En IBA-aftale (en samfundsmæssig bæredygtighedsaftale mellem naalakkersuisut, den pågældende kommune og selskabet. Aftalen kan blandt andet indeholde mål for lokal ansættelse, uddannelse, kompetenceudvikling og brug af lokale leverandører) forhandles
     
  10. Først derefter kan boreaktiviteterne eventuelt godkendes

Hvor er processen lige nu?

Lige nu befinder selskabet sig som sagt stadig ved det allerførste trin i processen.

Det arbejder på projektbeskrivelsen og er i dialog med myndighederne.

Den første offentlige høring er endnu ikke begyndt, og naalakkersuisut har endnu ikke taget stilling til, om selskabet må gennemføre de planlagte efterforskningsboringer.

Med andre ord mangler der stadig en lang række myndighedsgodkendelser og høringer, som skal finde sted, før selskabet kan få lov til at sætte en boremaskine i jorden. 

Og det er, før man overhovedet når til spørgsmålet om, hvorvidt der findes olie i mængder, der kan udvindes rentabelt, påpeger flere råstofeksperter i Grønland.

Greenland Energy Company har tidligere sagt, at selskabet forventede at påbegynde prøveboringer i oktober. Derefter blev det november, og nu er målet tilsyneladende rykket til december.

Men inden selskabet kan få tilladelse til at bore, skal det først aflevere miljøvurderinger (VVM) og samfundsvurderinger (VSB), som skal i offentlig høring. Høringerne tager otte uger.

Udstyret blev ilandsat ved lufthavnen uden at Departementet for Erhverv og Råstoffer blevet informeret om det, hvilket udløste en 'stærk advarsel' fra myndighederne og en påtale om, at ‘alle fremtidige logistiske forhold’ skal anmeldes til og godkendes af råstofmyndigheden, inden de gennemføres. Foto © : privatfoto

Direktør Roderick McIllree har tidligere sagt til KNR, at hvis de ikke får tilladelser til at bore i år, slutter projektet.

- Enten får vi tilladelse og må sætte udstyret i land og bore hen over vinteren, eller også får vi ikke tilladelse. Så bliver alt udstyret afleveret tilbage til leverandørerne, og alle går hver til sit. 

Hvorfor står der allerede udstyr ved Nerlerit Inaat?

Noget af det udstyr, som selskabet ønsker at bruge til de planlagte efterforskningsboringer, er oplagret ved lufthavnen i Nerlerit Inaat.

Udstyret blev ilandsat ved lufthavnen, uden at Departementet for Erhverv og Råstoffer var blevet informeret om det.

Handlingen udløste en 'stærk advarsel' fra myndighederne og en påtale om, at ‘alle fremtidige logistiske forhold’ skal anmeldes til og godkendes af råstofmyndigheden, inden de gennemføres.

Myndighederne vurderede dog, at der ikke var grundlag for at kræve udstyret fjernet, fordi det alene var oplagret på lufthavnsområdet og endnu ikke var taget i brug.

Ifølge råstofmyndighederne kræver det ikke en særlig godkendelse at transportere udstyr mellem to kommercielle havne eller at oplagre det på lufthavnsområdet efter aftale med Greenland Airports, som er tilfældet med Greenland Energy.

Olieselskabet betaler omkring 15.000 amerikanske dollar – knap 100.000 kroner – om ugen for den midlertidige opbevaring, ifølge selskabets direktør, Roderick McIllree.

Men udstyret må ikke flyttes ud i licensområdet eller bruges til olieefterforskning, før de nødvendige tilladelser er på plads.

Du kan læse mere om projektet på selvstyrets informationsside.