Ny oliedirektør tager afstand fra tidligere ledelse: Amerikanerne skabte unødig bekymring
Tidligere på måneden udskiftede olieselskabet, der vil udføre prøveboringer i Nunap Qeqqa, sin direktør.
Nu erkender den nye leder, Roderick McIllree, i et interview med KNR, at den tidligere amerikanske ledelse har skabt stor forvirring og 'hysteri' i Grønland – og dermed kompliceret hele efterforskningsprojektet.
Det kom blandt andet til udtryk ved et borgermøde i Ittoqqortoormiit, hvor kritikken haglede ned over selskabets tidligere direktør, demonstrationer i hele landet mod olieprojektet samt kontroversen omkring Dr. Phils planlagte besøg og Jeff Landrys udtalelser om projektet.
Den australske geolog Roderick McIllree har nu overtaget styringen, og han er fortrøstningsfuld med hensyn til projektets tidsplan trods den modvind, selskabet har mødt.
- Vi føler os pressede, men vi prøver at gøre vores bedste.
Fået styr på amerikanske oliejægere
Roderick McIllree står i spidsen for det britiske selskab 80 Mile, som er licenshaveren ved Nunap Qeqqa. Han har arbejdet i Grønland i mere end to årtier.
Ifølge Roderick McIllree gik den tidligere direktør, Robert Price, og andre i ledelsen for langt i deres begejstring for Grønland.
- Vi har fået styr på dem nu, siger han om sine amerikanske kolleger.
- De forstod ikke, at det (Grønland, red.) ikke er deres hus. De respekterede ikke reglerne eller den måde, tingene foregår på i Grønland, siger Roderick McIllree.
- Vi var nødt til at lægge en dæmper på amerikanerne. Desværre tog deres begejstring overhånd, og jeg syntes, det var nødvendigt at demonstrere over for myndighederne, især tilsynsmyndighederne, at licenshaveren havde kontrol over situationen.
For to uger siden mødtes Roderick McIllree med departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm i Departementet for Råstoffer i Nuuk.
De fik talt om licenser, ansøgninger og kommunikation, som ifølge departementschefen har været utilstrækkelig.
- Der er forskel på, hvad der sker rent fagligt i forbindelse med sådan en aktivitet, og hvad hans operatør (Greenland Energy Company, red.) har brugt det til rent markedsføringsmæssigt, siger Jørgen T. Hammeken-Holm til KNR.
Borerig skaber ny bekymring
Roderick McIllree er enig i, at forskellen mellem selskabets faglige arbejde og dets offentlige udmeldinger har skabt misforståelser, som fortsat præger debatten om projektet.
I løbet af den seneste uge er et billede af en borerig, som skal sendes til Grønland, blevet delt af en af selskabets samarbejdspartnere på LinkedIn.
Det har skabt bekymring blandt flere, som frygter, at selskabet vil landsætte boreudstyret og begynde olieefterforskningen i Østgrønland, selv om tilladelserne endnu ikke er på plads.
Men ifølge både Jørgen T. Hammeken-Holm og Roderick McIllree er bekymringerne overdrevne.
- Jeg tror bare ikke, man skal piske det her mere op, end det er, siger Jørgen T. Hammeken-Holm.
Han understreger, at selskabet endnu ikke har tilladelse til at landsætte udstyr eller begynde boringerne, men fastslår, at det er helt efter bogen at forberede sig, før tilladelsen gives.
- Jeg har det fint med, at de samler containere og sætter tingene parat til at gå i gang.
- For mig er det helt naturligt, også selv om man ikke har en tilladelse, at man begynder at sætte logistikken sammen. At man begynder at samle containere og alt udstyr. Det er en forholdsvis stor logistisk opgave, siger han og tilføjer:
- Det er også vigtigt i Arktis forstand, at forholdene er ordentligt sat sammen, fordi du kan ikke bare sådan lige sige 'åh, jeg har glemt en møtrik eller noget andet.' Så kan operationen gå i stå i ugevis, fortæller departementschefen.
Ifølge Roderick McIllree kræver et projekt af denne størrelse flere års forberedelse og omfattende logistisk planlægning. Hvis de får de nødvendige tilladelser, vil der være behov for omkring 300 skibscontainere til de to prøveboringer.
Billedet af boreriggen på LinkedIn affejer han som ren markedsføring:
- Folk er nødt til at forstå, at det her er vores underleverandører – boreselskaber, som har deres egne markedsføringsaktiviteter. De lægger opslag på sociale medier til deres investorer og skriver: 'Se vores store borerig på vej til Grønland.' Så ser alle i Grønland det og tænker: 'Se, de sender en borerig afsted uden tilladelse.'
- Vi er nødt til at forberede os, inden tilladelsen bliver givet.
Dette 'hysteri', som McIllree selv kalder det, vil han nu forsøge at dæmpe gennem klar kommunikation.
Efter mødet med Greenland Energy Companys nye leder er Jørgen T. Hammeken-Holm tilsyneladende positiv.
- Jeg er tilfreds med deres ansøgningsmateriale. Det virker professionelt, og det virker helt anderledes end de udtalelser, der kommer i pressen. Fagligt set er det materiale, vi får, og den dialog, vi har, positiv, siger han.
Frygt for pres på Grønland
Alligevel vækker det undren hos flere, som KNR har talt med, at selskabet vil bruge så mange penge på forberedelser, når det endnu ikke har fået de nødvendige tilladelser.
Ifølge Roderick McIllree har selskabet indtil videre brugt 30 millioner amerikanske dollars, som ikke kan refunderes.
Og hvis de to prøveboringer gennemføres som planlagt, kan den samlede regning nå op på omkring 550 millioner kroner.
Greenland Energy Companys kritikere frygter, at selskabet vil lægge pres på Grønland for at få lov til at bore, eller at den amerikanske administration ligefrem vil forsøge at påvirke processen.
Det afviser Roderick McIllree.
- Vi lægger ikke pres på nogen. Vi gør blot vores skib klar i forventning om, at vi får tilladelsen. Hvis vi ikke får den, pakker vi skibet sammen, og projektet vender tilbage til, hvor det var før.
Selskabet har hverken relationer til det politiske lederskab i USA eller står til ansvar over for nogen politisk magt. Dets primære mål er at følge den gældende lovgivning i Grønland, siger Roderick McIllree.
- Det er grønlandske værdier, og vi er i praksis blot forvaltere, siger han om de potentielle ressourcer i undergrunden.
Roderick McIllree indrømmer, at selskabet løber en 'enorm økonomisk risiko' ved at forberede sig uden at have alle tilladelser på plads.
Men der findes ikke en plan B, understreger han. Hvis de ikke får tilladelserne, slutter projektet.
- Enten får vi tilladelse og må sætte udstyret i land og bore hen over vinteren, eller også får vi ikke tilladelse. Så bliver alt udstyret afleveret tilbage til leverandørerne, og alle går hver til sit.
Det ville være skadeligt rent økonomisk og ville nok betyde, at projektet forsvandt helt. Men det er vilkårene.
Spørger man Jørgen T. Hammeken-Holm, er han ikke bekymret for, at selskabet vil ignorere myndighederne og tvinge sig igennem.
Skulle det ske, har Grønland midlerne til at stoppe deres fremfærd.
- Det her er jo et retssamfund, så jeg har nogle bredskuldrede i sort uniform i første omgang, som kan hjælpe mig med at håndtere nogle ulovlige aktiviteter, hvis jeg beder om det. I sidste instans er jeg sikker på, at Arktis Kommando også vil bidrage.
