Lokale fangere i Ittoqqortoormiit tilbudt 100.000 kroner af amerikansk olieselskab

Da Greenland Energy Company besøgte Ittoqqortoormiit i juni for at holde borgermøde, tilbød selskabet lokale fangere 100.000 kroner om måneden for at arbejde for selskabet, fortæller byens jagtbetjent.
Under sit besøg i Ittoqqortoormiit i juni lagde selskabets daværende direktør vejen forbi Erling Madsen, hvor han tilbød ham 100.000 kroner for at hjælpe med feltarbejde. Foto © : Ole Jakobsen
Skrevet af Isak Hüllert
31. juli 2026 13:26

Olieselskabet Greenland Energy Company har tilbudt tre lokale fangere 100.000 kroner om måneden for at bevogte borestedet ved Nunap Qeqqa, hvor selskabet håber at kunne foretage prøveboringer til efteråret.

Blandt andet skulle de holde øje med nysgerrige isbjørne.

Det fortæller byens jagtbetjent, Erling Madsen, som blev kontaktet af selskabets repræsentanter, da de besøgte byen i juni for at holde borgermøde.

Han gjorde ikke mere ved henvendelsen, fordi han på forhånd vidste, at ingen ville være interesserede.

- Jeg vidste i forvejen, at fangerne ikke ville acceptere det. Om de så tilbød 150.000 eller 200.000 kroner om måneden, ville de sgu ikke acceptere det. 

- Vi vil sgu ikke købes, siger Erling Madsen.

Ifølge jagtbetjenten kontaktede selskabet ham tre gange. Den tredje gang sagde han, at de måtte prøve at finde en anden.

- Jeg tror ikke, de har fundet en anden. Ellers havde jeg sgu hørt om det.

Selskabet oplyser, at de har hyret to lokale fangere, som skal fungere som isbjørnevagter til deres feltarbejde i år. 

- Også disse stillinger er godt lønnede, fordi de pågældendes kompetencer er sjældne og vigtige for projektet, skriver Greenland Energy Company.

Lokale medarbejdere

Greenland Energy Company tilbød også at ansætte ti lokale medarbejdere på rotationsbasis.

De ville ifølge Erling Madsen få en månedsløn på 100.000 kroner.

Han fortæller, at han selv blev tilbudt at fungere som selskabets kontaktperson i byen, hvor han blandt andet skulle videreformidle henvendelser og hjælpe med at påvirke dialogen om olieprojektet.

Han blev desuden tilbudt 10.000 kroner for at fungere som tolk under borgermødet, der varede to timer.

Det sagde han nej til.

- Folk i byen var meget utrygge ved deres besøg. Man ville jo føle sig lidt købt, siger Erling Madsen.

I stedet hyrede selskabet en skolelærer fra Vestgrønland som tolk, fortæller han.

Forholdene på jorden

Olieselskabets repræsentanter har flere gange sagt, at modstanden mod projektet er blevet pustet op af folk i Nuuk og Danmark. 

De hævder, at mange lokale er positivt indstillet over for udsigten til øget erhvervsudvikling i området.

- Det er direkte løgn, siger Erling Madsen.

- Indbyggerne er meget imod det, siger han og henviser til, at lokalbefolkningen bruger borestedet som vinterjagtsted. Det er, hvor de skyder moskusokser.

Han fortæller, at flere fangere har talt om at forsøge at blokere selskabets landgang, hvis det forsøger at komme i land.

- Alle er utrygge ved situationen, siger Erling Madsen.

Skaber arbejdspladser

KNR har forelagt anklagerne for Greenland Energy Company, som skriver følgende: 

- Det er korrekt, at vi har planer om at ansætte 15 lokale medarbejdere samt et antal fangere under efterforskningen. Det tilkendegav vi på borgermødet i Ittoqqortoormiit i juni, og det er vores klare intention at leve op til det løfte. Vi ser skabelsen af lokale arbejdspladser som noget positivt.

- Da vi endnu ikke har modtaget tilladelserne til boringerne, er vi ikke begyndt at rekruttere medarbejdere. Vi har derfor heller ikke drøftet løn med nogen. En månedsløn i omegnen af 100.000 kr. svarer dog til standardtaksten for arbejde i en efterforskningslejr, hvor der kræves tilstedeværelse døgnet rundt.

- De funktioner, medarbejderne skal varetage, er nødvendige for projektet. Ønsker ingen lokale jobbet, vil stillingerne blive besat med udenlandsk arbejdskraft.

- Ud over dette finder vi det ikke passende at udtale os om enkeltpersoners løn.