Erhvervslivet i Qaqortoq har fået håb og drømme, efter at lufthavnen er åbnet
På Hotel Qaqortoq er lobbyen godt pakket op med tasker og gæster.
Skibet på vej til Nanortalik har været nødt til at vende om på grund af for høje bølger. Flypassagerer på vej ud af byen har fået udsat deres rejse på grund af tåge og vind.
I lobbyen kan man både hører amerikanere, der taler om den grønlandske politik, og franskmænd, som venter på deres guide til dagens udflugt.
Imens strømmer krydstogsturister i en lang tyk slange ned ad hovedvejen ved kajen foran hotellet.
- Den største udfordring lige nu er hotelkapaciteten. Det er helt klart det største problem lige nu også for udviklingen af byen. Der kan ikke komme flere til byen, før vi får nogle flere overnatningsmuligheder, siger Martin H. Kristensen.
Han er repræsentant for Grønlands Erhvervs Regionsforening i Qaqortoq, og så ejer han den lokale Café Kûnguak.
Efter at den nye lufthavn åbnede i april har cafeen oplevet en lille stigning i antal gæster, men Martin H. Kristensen tror på, at det kun er den spæde start:
- Den nye lufthavn har givet en masse håb og drømme for erhvervslivet i byen.
Fra underskudsforetning til investeringer
Selvom den nye lufthavn endnu ikke har fået det til at strømme ind med mange flere turister, så kan man i Grønlands Erhverv mærke, at der nu bliver investeret mere i byen.
- Der er en øget optimisme, og der bliver investeret i både og busser. Folk investerer. Operatørerne satser. Der bliver også planlagt hoteller, siger Martin H. Kristensen.
Han fortæller, at det tidligere har været sådan, at det ikke kunne svare sig at bygge noget nyt, fordi salgsprisen ville være markant lavere end byggeomkostningerne.
- Lufthavnen har virkelig skruet ejendomspriserne op – måske med 30-40 procent. Hvis der kommer noget til salg nu, så bliver det solgt med det samme, siger Martin H. Kristensen.
Han har selv et areal i høring hos kommunen for at få tilladelse til at drive et hotel i byen.
- Men der går nok et par år, før der begynder at være en større hotelkapacitet. Det tager lidt tid at få det bygget, og så er der godkendelser af tilladelser, som også tager tid, siger han.
Fremtiden er turisme og miner
Udover krydstogtsturister og flyturister så er mineaktiviteten i Kommune Kujalleq også en stor del af erhvervslivet i Qaqortoq.
Man skal da heller ikke have været længe i byen, før man møder en borebisse eller to.
- Turisme og minedriften er helt sikkert de to vigtigste erhverv for Qaqortoq i fremtiden. Det kommer til at have en massiv effekt på erhvervslivet her, og det mærker vi jo allerede med især minedriften, siger Martin H. Kristensen.
Der er i dag tre mineprojekter i Kommune Kujalleq - guldminen Nalunaq, som allerede er aktiv, grafitminen Amitsoq, som laver efterforskninger i år, og Tanbreez-minen, som på sigt skal udvinde sjældne jordarter.
- Der er mange mennesker fra minedriften, som kommer igennem byen regelmæssigt, og det betyder meget for underleverandørerne til driften, som skaber en masse omsætning her i byen, siger Martin H. Kristensen.
I det hele taget oplever Grønlands Erhverv, at der bare er rigtig mange, som gerne vil være med i den nye erhvervsbølge i Qaqortoq.
- Det er lidt pudsigt for os i Qaqortoq at stå i en situation, hvor det ikke længere er et problem at skaffe penge. Udfordringen er mere at få tilladelserne og skaffe arbejdskraften. Det har vi ikke prøvet før, siger Martin H. Kristensen.
