Folketinget inviterer elever til Ungdomsparlamentet
Har du en idé til en ny lov, der kan gøre en forskel?
Folketinget inviterer elever i 8., 9. og 10. klasse i Grønland, Færøerne og Danmark til at deltage i efterårets Ungdomsparlament.
Eleverne får mulighed for at udvikle deres egne lovforslag og komme med løsninger på samfundsudfordringer, der betyder noget for dem. Lovforslagene kan handle om klima, uddannelse, kriminalitet, flygtninge eller sundhed.
60 forslag bliver valgt ud, og de elever, der står bag de udvalgte forslag, vil sammen med deres lærer blive inviteret til Ungdomsparlamentsdagen. Det sker mandag den 25. januar 2027 på Christiansborg, hvor de kan prøve at være politiker for en dag.
Det oplyser Folketinget på deres hjemmeside.
KNR har spurgt folketingsmedlem Naaja Nathanielsen (IA), om hun har nogle gode råd til de elever, der overvejer at deltage. Hun opfordrer de unge til at stille spørgsmål, lytte og vær nysgerrig.
- Al forandring starter med, at man undrer sig over et eller andet. Man hører eller ser noget, man synes er forkert, urimeligt eller som kunne gøres bedre, siger hun:
- Derefter skal man dykke ned i, hvorfor det er sådan – være nysgerrig og åben. Og så skal man være villig til at samarbejde og gå på kompromis. Ingen får ret i alting – heldigvis. Derfor skal man kunne lytte til andre og prøve at forstå, hvorfor de tænker anderledes.
Grønlændere bliver meget hurtigt talspersoner
Ungdomsparlamentet er et undervisningsforløb, der typisk gennemføres over seks lektioner i samfundsfag. Her arbejder eleverne med at udvikle, begrunde og formulere deres egne lovforslag ud fra aktuelle samfundsudfordringer.
Formålet er at give eleverne en praktisk forståelse af demokratiet og den lovgivningsproces, der foregår i Folketinget.
På Ungdomsparlamentsdagen arbejder de udvalgte elever med deres lovforslag på samme måde, som Folketinget behandler lovgivning. De deltager i udvalgsmøder sammen med folketingsmedlemmer, stiller spørgsmål til ministre – herunder statsministeren – og afslutter dagen med afstemninger i Folketingssalen.
- Politik handler ikke om at få ret i alt, men at gøre sit for, at samfundet bliver lidt bedre end i går. At der er dialog og samarbejde, især med dem man er mest uenig med. Det er ok at være uenige, og ikke alle skal tænke ens – men det er vigtigt, vi kan tale sammen, siger Naja Nathanielsen i sin opfordring til de unge.
Hun mener ligeledes, at man kan skabe forandring ved at gå i dialog med omverdenen:
- Der er mange, der overhovedet intet ved om vores land og kultur, og der er også misforståelser om os. Derfor kan man virkeligt skabe meget forandring bare ved at gå i dialog med omverden, siger Naaja Nathanielsen:
- Vi er så få i Grønland, at vi alle på en eller anden måde bliver talspersoner for vores land, når vi rejser ud. Og det er en supervigtig rolle. Især de unges stemmer er interessante, fordi de unges holdninger skaber fremtidens Grønland og definerer samarbejdet fremover i Kongeriget.
Opsøg politik
I alt deltager 179 elever fra omkring 60 skoler fra Grønland, Danmark og på Færøerne i Ungdomsparlamentet. Ved udvælgelsen lægges der vægt på både den faglige kvalitet af lovforslagene, saglige argumenter og en bred geografisk repræsentation.
KNR har spurgt Naaja Nathanielsen, hvad hun lærte om politik, da hun var ung:
- Jeg husker ikke, jeg fik ret meget undervisning i det i skolen, men jeg syntes, det var spændende at lære om samfundet. Så meget har jeg nok selv fundet frem til. Og så har jeg forsøgt at komme med i forskellige ting, hvor man kunne få lov at mene noget som elevråd og den slags, siger Naaja Nathanielsen:
- Senere var jeg aktiv i studenterpolitik, inden jeg for alvor begyndte med partipolitik. Det har ikke været sådan, at jeg vidste alt om politik og samfund fra første dag – det er noget jeg har lært stille og roligt over flere år ved at spørge, opsøge viden og prøve at blande mig lidt her og der.
Fristen for at indsende lovforslag er 16. november 2026. Alle forslag bliver gennemlæst, og 60 lovforslag bliver udvalgt til den afsluttende Ungdomsparlamentsdag på Christiansborg.
KNR har ligeledes kontaktet Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq til en kommentar, men han er endnu ikke vendt tilbage med et svar.