Fra den 1. juli er det muligt for kvinderne fra spiralskandalen at søge om godtgørelse fra den danske stat. Det oplyser den danske sundheds- og kirkeminister Ida Auken (Socialdemokratiet) i et interview.

Det lovforslag, der skal gøre det muligt for de berørte kvinder at søge kompensation, fremsættes i Folketinget i dag.

Når loven er trådt i kraft – forventeligt 1. september – vil man begynde at behandle ansøgningerne. Godtgørelsen udbetales senest fem uger efter afgørelsen.

Dermed kan de første erstatninger udbetales i løbet af efteråret.

- For os har det været meget vigtigt, at det her kommer på plads hurtigst muligt. Derfor er det et af de få lovforslag, vi hastefremsætter, og derfor kommer det allerede nu torsdag, siger Ida Auken til KNR.

I dag fremsættes de lovforslag, som regeringen vurderer skal behandles inden sommerferien.

Den daværende danske regering annoncerede i december sidste år, at de berørte kvinder kan få en godtgørelse på 300.000 kroner hver. 

Det gælder grønlandske kvinder, der fik spiral og præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991. 

Samtidig omfatter det også grønlandske kvinder, der fik opsat spiral uden samtykke på efterskoler i Danmark.

Oprindeligt skulle lovforslaget om kompensationsordningen træde i kraft 1. juni. Det blev forsinket på grund af folketingsvalget.

- Det (spiralsagen, red.) er en meget rystende sag. Det er den dybeste beklagelse, og det ligger mig utroligt meget på sinde at vise hurtig handling, fordi det her er meget smertefuldt, siger ministeren.

Rejsehold rundt i Grønland

I løbet af efteråret vil et rejsehold rejse rundt i Grønland for at hjælpe kvinderne med at søge om godtgørelse.

- Det er et hold med både en dommer, psykolog og tolk, sådan at vi møder folk, hvis det kan være retraumatiserende at skulle gå igennem de her ting en gang til for at kunne søge, fortsætter sundhedsministeren.

Rejseholdet vil rejse rundt af tre omgange. De to efterfølgende rejser finder sted næste år.

Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit (IPPS) - Rådet for Menneskerettigheder – var ude med en skarp kritik af lovforslaget i april måned. Lovforslaget var sendt i høring frem til 6. marts.

Rådet kritiserede blandt andet, at beløbet er fastsat til 300.000 kroner.

- Et fast beløb uden individuel vurdering risikerer ikke at afspejle alvoren i de enkelte sager - især ved livslange konsekvenser, udtalte forkvinde for rådet Tukumminngiaq Olsen Lyberth.

Spørger man Ida Auken, forstår hun godt, at man sætter spørgsmålstegn ved beløbet.

- Der er jo ikke nogen pris på den smerte, man har oplevet, siger hun og fortsætter:

- Det jeg kan sige om det beløb, er, at det svarer meget godt til det, de kvinder, der lagde sag an, bad om. Og så ligger det meget højt i forhold til den retspraksis, vi har.

I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralskandalen den danske stat. De kræver hver 300.000 kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.

Tidsfrist for ansøgning

Samtidig kritiserede Rådet for Menneskerettigheder også, at der er en tidsfrist på, hvornår man senest kan søge om godtgørelse. Den lyder på 1. juni 2028.

Ifølge Ida Auken er det muligt at lægge sag an, hvis man ikke når at søge om kompensation inden tidsfristen.

- Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at alle kender til de muligheder her. I den høring, vi har haft, er der kommet nogle forskellige ønsker ind, som vi faktisk har imødekommet. For eksempel at der ikke er en tidsfrist i den anden ende, altså 1960, som der stod, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (th.) og formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), møder nogle af de berørte kvinder fra spiralsagen forud undskyldningsarrangementet i Katuaq. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge lovforslaget gjaldt kompensationsordningen for kvinder, der har fået ufrivillig spiral eller Depo Provera mellem 1960 og 1991, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Men nu er det ifølge Ida Auken også muligt at søge om kompensation, hvis man har fået ufrivillig prævention før 1960.

Rådet for Menneskerettigheder udmeldte fortsat, at ordningen også bør gælde kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1991.

Ida Auken, hvorfor er det ikke muligt at imødekomme alle forslagene, som Rådet for Menneskerettigheder kommer med?

- Der er både noget jura i noget af det, og det er vigtigt at have en udløbsfrist. Men man har så også den mulighed for efterfølgende at lægge en sag an. Og fra 1992 var det jo ikke Danmarks ansvar. Så jeg forholder mig alene til den del, der har med Danmarks ansvar at gøre, siger hun.

Kvinder, der har fået ufrivilligt prævention efter 1991, har haft mulighed for at søge om godtgørelse fra selvstyret frem til årsskiftet. Her lyder beløbet på ’op til 300.000 kroner’.

Ansøgningerne er i gang med at blive behandlet. KNR har efterlyst svar på, hvor mange sager der er blevet behandlet, og hvor mange kvinder, der har fået en godtgørelse.

Det har ikke været muligt at få svar på, da behandlingen af ansøgningerne pågår, skriver Departementet for justitsområdet i et skriftligt svar.

"Ekstremt problematisk"

Det faldt heller ikke god jord hos Rådet for Menneskerettigheder, at lovforslaget hverken var sendt i høring hos kvinderne fra spiralsagen eller hos grønlandske civilorganisationer.

Det undrede også de to grønlandske folketingsmedlemmer, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), der kaldte det en “klar fejl” og “ekstremt problematisk”.

Hvorfor fik de berørte kvinder og relevante organisationer ikke sendt lovforslaget i høring?

- Nu var det ikke mig, der fremsatte lovforslaget og sendte det i høring, men det, som glæder mig, er, at de organisationer, der ikke fik det i høring, har fået det efterfølgende.

- Deres høringssvar er indgået, så vi gør vores allerbedste for, at alle er blevet hørt i denne proces, siger Ida Auken, der tiltrådte som minister i starten af juni.

Katuaq var fyldt med fremmødte, der overværede den officielle undskyldning til kvinderne i spiralsagen i september sidste år. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vil I sikre at lovforslaget denne gang kommer i høring hos de relevante parter i Grønland?

- Vi har vurderet, at det er vigtigere at få godtgørelserne hurtigere ud. Så loven bliver faktisk fremsat nu, og det vil sige, at det er den lov, der kommer til at gælde, så snart den er vedtaget.

- Det vil også sige, at det er det, der gør, at man nu kan søge allerede først i juli, og at man kan se frem til at få sine penge, så snart loven er vedtaget i september måned, siger Ida Auken.

I september sidste år undskyldte statsminister Mette Frederiksen på vegne af Danmark til de grønlandske kvinder, der har fået spiral uden samtykke. Det skete ved en ceremoni i Katuaq i Nuuk.