Var du i stemmeboksen i går? Sådan endte stemmeprocenten

Valgprocenten blev den højeste i 15 år, og sneg sig lige akkurat over 50 procent.
Stemmerne tælles i Nuuk. Foto © : Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
25. marts 2026 14:37

Et historisk højt antal kandidater stillede op til folketingsvalget, som løb af stablen tirsdag. Og stemmeprocenten? Den blev den højeste i 15 år.

Stemmeprocenten endte på 52,3 procent. Det er lidt højere end ved sidste folketingsvalg i 2022, hvor den endte på 47,8 procent.

Så mange stemmer fik partierne

  • Inuit Ataqatigiit blev valgets vinder. De høstede 28,6 procent med 6.133 stemmer.
  • Naleraq fik næstflest stemmer. De høstede 24,6 procent med 5.268 stemmer.
  • Demokraatit høstede 17,6 procent af stemmerne med 3.767 stemmer.
  • Siumut høstede 16,4 procent af stemmerne med 3.515 stemmer. Det er første gang i partiets historie, at de ikke har fået et af de to sæder i Folketinget.
  • Atassut høstede 10,7 procent af stemmerne med 2.290 stemmer. 

Faktisk skal vi 15 år tilbage, før vi sidst så samme stemmeprocent – nemlig ved folketingsvalget i 2011. Det viser valg.gl.

Der blev afgivet 21.428 stemmer ved valget i går. Det er Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), der vandt de to grønlandske mandater i Folketinget.

Høstede 21 procent af alle stemmer

Qarsoq Høegh-Dam fik et kanonvalg med 4.615 personlige stemmer. Det svarer til 21,6 procent af alle stemmer. 

Demokraatits Anna Wangenheim røg ind på en anden plads, når det kommer til personlige stemmer med 2.358 stemmer. Men da Inuit Ataqatigiit høstede flest stemmer ved valget med 28,6 procent, måtte hun se sig slået af Naaja H. Nathanielsen.

Naaja H. Nathanielsen fik 1.943 personlige stemmer.

Naleraq fik næstflest stemmer efter IA med 24,6, mens Demokraatit røg ind på en tredje plads med 17,6 procent af stemmerne.

Så mange stemmer høstede kandidaterne

  • Der var et historisk højt antal kandidater ved folketingsvalget. Herunder kan du se, hvor mange stemmer de hver især fik.
  • Atassut stillede op med fire kandidater: 
    Orla Joelsen fik 175 stemmer.
    Malu Ostermann fik 90 stemmer.
    Bentiaraq Ottosen fik 381 stemmer.
    Ellen Schärfe fik 1.553 stemmer.
  • Demokraatit stillede op med seks kandidater: 
    Patrick Abrahamsen fik 553 stemmer.
    Hans Jørgen Mørch fik 93 stemmer.
    Bent Olesen fik 165 stemmer.
    Inuujuk Petersen fik 291 stemmer. 
    Napaartoq Isak Petrussen fik 42 stemmer.
    Anna Wangenheim fik 2.358 stemmer.
  • Inuit Ataqatigiit stillede også op med seks kandidater: 
    Aqqalukkuluk Fontain fik 894 stemmer.
    Kuupik Kleist fik 674 stemmer.
    Kalistat Lund fik 555 stemmer.
    Pipaluk Lynge fik 1.035 stemmer.
    Naaja H. Nathanielsen fik 1.953 stemmer.
    Nivi Rosing fik 716 stemmer.
  • Naleraq stillede op med fem kandidater: 
    Oliver Bech fik 19 stemmer.
    Juno Berthelsen fik 213 stemmer.
    Najannguaq Hegelund fik 189 stemmer.
    Qarsoq Høegh-Dam fik 4.619 stemmer.
    Karina Zeeb fik 118 stemmer.
  • Siumut stillede op med seks kandidater: 
    Ane Lone Bagger fik 508 stemmer.
    Erika Nielsen Baadh fik 95 stemmer.
    Aka Hansen fik 361 stemmer.
    Doris Jakobsen Jensen fik 820 stemmer.
    Ineqi Kielsen fik 1.142 stemmer.
    Najaaraq Møller fik 365 stemmer.