Siumut vil have ny spiralundersøgelse frem i lyset før folketingsvalget

Siumut opfordrer naalakkersuisut til at offentliggøre undersøgelsen om spiralskandalen, som et hold af internationale forskere har gravet sig ned i.
Ineqi Kielsen er næstformand i Siumuts hovedbestyrelse. Foto © : Johansinnguaq Olsen/ KNR
27. februar 2026 15:45

Næstformand i Siumuts hovedbestyrelse, Ineqi Kielsen, opfordrer naalakkersuisut til snarest muligt at offentliggøre undersøgelsen af spiralskandalen, som et hold af internationale forskere har undersøgt. 

- Ekspertundersøgelsen om de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen fra 1960’erne og frem til i dag, som netop er modtaget, er af helt afgørende betydning for Grønlands politiske og samfundsmæssige fremtid, udtaler Ineqi Kielsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- I lyset af, at der nu er udskrevet valg, er det imidlertid afgørende, at redegørelsen fremskyndes mest muligt.

Undersøgelsen blev igangsat i 2024 af det forrige naalakkersuisut. Den undersøger de menneskeretlige aspekter af spiralsagen heriblandt, om der var tale om folkedrab, da tusindvis af grønlandske kvinder fik oplagt spiraler i 1960’erne og årtier frem.

Den 6. februar afleverede forskerholdet undersøgelsen til naalakkersuisut. 

Det skal eksperterne undersøge

  • De skal undersøge brud på menneskerettigheder.
  • Undersøge hvorvidt spiralsagen har påvirket flere generationer af kvinder.
  • De vil undersøge hvilke konsekvenser sagen har haft for kvinderne, og hvordan sagen har påvirket samfundet.
  • Undersøge om oprindelige folks rettigheder og kvinders rettigheder i forhold til retten til egen krop er blevet overskredet og hvilke konsekvenser, det har medført.
  • Undersøge om for eksempel sundhedspersonale systematisk har givet piger og kvinder prævention uden samtykke, efter sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992.
  • Undersøge hvordan spiralsagen påvirker de berørte kvinder i dag.
  • Vurdere om sagen lever op til definitionen på et folkedrab. Her skal det undersøges, om der har været forsøg på- eller et decideret folkedrab i henhold til FN’s Folkedrabskonvention.

Kilde: Naalakkersuisut - Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling

Men befolkningen må vente lidt endnu på at se, hvad forskerne er kommet frem til. I en pressemeddelelse oplyste Naaja H. Nathanielsen, naalakkersuiosoq for Justitsområdet, at naalakkersuisut er igang med at gennemgå undersøgelsen. 

Samtidig skal den oversættes til grønlandsk, inden den bliver udgivet. Lige nu er den på engelsk.

Har krav på indsigt

Torsdag udmeldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, at der skal være folketingsvalg den 24. marts.

I den anledning mener Ineqi Kielsen, at naalakkersuisut ‘hurtigst muligt’ bør offentliggøre undersøgelsen.

Udredningen har nemlig ikke kun betydning for historien. Den rummer også viden, der er fundamental for de politiske debatter, der kan få betydning efter et valg, siger Ineqi Kielsen.

- Rapportens konklusioner vil kunne danne grundlag for politiske prioriteringer, krav, forhandlinger og eventuelle internationale tiltag.

- Derfor er det væsentligt, at både offentligheden, vælgerne og de politiske partier får adgang til redegørelsens indhold så hurtigt som muligt. Vælgerne har krav på indsigt i et spørgsmål, der vedrører menneskerettigheder, retssikkerhed samt Grønlands historiske og fremtidige relationer, udtaler Ineqi Kielsen.

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.
  • Den danske stat vil udbetale en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, der fik spiral og præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991. Det offentliggjorde den danske regering i december 2025.

Naalakkersuisut igangsatte selv undersøgelsen af de menneskeretlige aspekter. Det skyldtes, at fokus på menneskerettigheder ikke var en del af den uvildige spiraludredning, der blev aftalt mellem Danmark og Grønland, da det blev afvist af den danske regering. Det forklarede Naaja H. Nathanielsen dengang til KNR.

I september sidste år udkom den uvildige udredning om spiralskandalen, som den danske regering og naalakkersuisut blev enige om at iværksætte.

Rapporten kaster lys over præventionspraksissen i Grønland i perioden 1960 til 1991. Den bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. 410 af dem gælder opsætning af spiral.

Langt størstedelen af spiraloplægningerne skete uden samtykke.

- Kvindernes beretninger viser, at langt størstedelen af de kvinder, der har afgivet beretning, ikke mener, at de har afgivet samtykke til den antikonception, de har fået. Flertallet oplever heller ikke, at de har fået ordentlig information forud for tildeling af antikonception, står der i rapporten.