Uranloven gælder stadig, men Kuannersuit spøger i Narsaq
Rettelse: I en tidligere version af artiklen stod der, at mineselskabet ETM havde planer om uranudvinding ved Kuannersuit. Det er ikke retvisende, da deres ambition var at udvinde en række kritiske mineraler, hvoraf uran og andre radioaktive stoffer ville blive udvundet som biprodukt.
- De, der forsøger at starte minedrift i Kuannersuit, bliver ved med at vende tilbage – de er her hele tiden.
Sådan lyder det fra en af beboerne i Narsaq, Ivalo Motzfeldt.
Hun er aktiv i foreningen Uraani Naamik og var med til at arrangere en demonstration imod minedrift ved Kuannersuit (Kvanefjeld) tilbage i februar.
Demonstrationen fandt sted i forbindelse med at repræsentanter fra mineselskabet Energy Transition Minerals (ETM) ankom til Narsaq. Midt i den igangværende valgkamp.
Det australskejede ETM – der tidligere hed Greenland Minerals and Energy – kan de fleste nok huske fra valget i 2021, hvor modstanden mod uran toppede.
Dengang holdt mineselskabet informationsmøder med borgerne i Narsaq, om deres planer om udvinding af sjældne jordarter ved Kuannersuit - herunder uran som biprodukt.
Det hele endte med, at IA vandt valget for deres nultolerancepolitik mod uran. Greenland Minerals fik afslag på deres udnyttetilladelse, og siden har mineselskabet stævnet Danmark og Grønland og kræver en erstatning på 70 milliarder kroner.
Besøg skaber utryghed
Der skal dog tilsyneladende mere til for at slukke mineselskabets ambitioner i Narsaq.
I forbindelse med sit genbesøg i februar forklarede direktøren for Energy Transition Minerals, Daniel Mamadou, til Dagbladet Politiken, at Kuannersuit kunne hjælpe Grønland mod selvstændighed i en usikker verden.
- Jeg er ikke politiker, men at have en stærk økonomi er et godt udgangspunkt, hvis man vil være selvstændig. En stærk økonomi vil sætte landet i stand til at håndtere denne situation, forklarede minedirektøren til Politiken.
At ETM tilsyneladende ikke har givet helt slip i Kuannersuit skaber utryghed i Narsaq. Derfor fandt Ivalo Motzfeldt og andre beboere Uraani Naamik-bannerne frem på ny, da Daniel Mamadou og andre ETM-folk landede i byen i februar.
- Som samfund har vi sagt nej til uran, det kan vi alle se. Derfor bør det respekteres af dem, der vil udvinde råstoffer, siger Ivalo Motzfeldt.
- Det virker utrygt. Især fordi beslutninger pludselig kan ændres af politikerne, siger hun.
Naalakkersuisoq: Ingen grund til bekymring
Siden februar er der sket en hel del – og en ny naalakkersuisut er trukket i arbejdstøjet.
Naaja Nathanielsen (IA) fortsætter ved roret som den ansvarlige naalakkersuisoq for råstofområdet, og den nye koalition fortsætter den råstofstrategi, der blev fremlagt tilbage i januar.
Forbuddet mod uranudvinding står stadig, men det er fortsat ambitionen, at udvinding af råstoffer skal spille en central rolle i Grønlands økonomi i fremtiden.
- Med den nye mineralstrategi fortsætter vi dialogen mellem projekter og lokalbefolkning og sikrer, at minedrift bliver til gavn for samfundet, siger Naaja Nathanielsen til KNR.
Hun understreger, at Kuannersuit ikke er noget, borgerne bør bekymre sig om.
- Minedrift i Sydgrønland er jo meget andet end Kvanefjeld. Der er jo en del projekter i gang, som bidrager rigtig positivt til den lokale økonomi, siger hun.
En strategi som Ivalo Motzfeldt fra Narsaq muligvis godt vil kunne se sig selv i:
- Det giver tryghed, at de ikke vil ændre deres plan om at udvinde uran, siger hun og fortsætter:
- For det handler selvfølgelig om at få en eller anden økonomisk gevinst gennem råstoffer, og hvis skaderne på landet og naturen kan minimeres mest muligt, kunne jeg måske acceptere det.
